|
Skrevet af Peter Karstrøm Vagning
|
|
onsdag 01. august 2007 |
|
Forberedelserne til århundredets fødseldagsfest i spejder-regi har været i gang igennem lang tid. Endelig kom dagen, hvor det hele kulminerer med en buket af fantastiske events. Hektisk aktivitet vækkede spejderne, idet der allerede ved 7-tiden blev tændt bål.
 Mindre end en time senere gik startskuddet til den store fest – flagene gik til vejrs. Herefter bød Baden-Paul årgang 2007 velkommen og takkede spejderne for at ville fejre denne dag med ham. Lejrcheferne Toft og Ann talte til spejderne om spejderliv i 1907 og i 2007 ligesom de gjorde sig forestillinger om, hvordan spejderliv kunne tage sig ud i år 2107.  En moderne spejder er naturligvis klædt godt på og har sin mobiltelefon med, så der altid kan modtages og afsendes beskeder med f.eks. koordinater. Og hvad er mere oplagt end at bruge telefonen ved en begivenhed som denne. Således benyttede spejderne lejligheden til at sende hinanden, venner og familie lykønskninger via sms. Spejderne var dog heller ikke blege for at benytte lejligheden til at sende en hilsen på den uddelte postkort. Så i dagens anledning bliver det altså sendt 1.200 postkort fra lejren. Nogenlunde samtidig blev der et andet sted i lejren sat kød over til dagens festmiddag, som er planlagt at skulle serveres kl. 18.00. Menuen består af bålstegte okser og 175 meter Banana Split eller svarende til ca. 25 cm dessert til hver spejder. Festlighederne fortsætter hele dagen. |